Termevej 3, 6780 Skærbæk, Tlf.: 74 92 83 77
Småbørn

Småbørnsgruppen er etableret i oktober 2013 og har til huse i en nybygget afdeling i forlængelse af børnehaven. Der er plads til 20 børn fordelt på tre stuer, ca syv børn på hver. Desuden er her køkken, puslerum, barnevognsrum, multirum og en legeplads.

Vi bor i naturskønne omgivelser tæt ved Oldtidsparken og i gåafstand til Fritidscenteret og Friluftscenen. Vi har en Christiania-cykel og motoriserede barnevogne, som bruges til at tage på tur i området.

Børnene skal medbringe en madpakke og bleer. Der er en frivillig betalings-frugtordning, som dækker formiddagsmad og eftermiddagsmad. Det koster 50,00 kr. for heltid og 25,00 kr. for deltid pr. måned og opkræves 1 gang i kvartalet.

Til småbørnsgruppen er der tilknyttet 5 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 studerende.

Vores værdier er: Inklusion, anerkendelse og mangfoldighed. De kommer til udtryk i dagligdagen ved, at barnet i hverdagen først og fremmest oplever tryghed og omsorg med nærværende voksne, der er i stand til at indleve sig og forstå det enkelte barns udtryk og behov.
Vi har en anerkendende tilgang til børnene.